Sikkerhedskopiering i SummaSummarum
Sikkerhedskopiering i SummaSummarum
Det er meget vigtigt, at du løbende sikkerhedskopierer dit regnskab. Tjek reglerne for opbevaring af regnskab og sikkerhedskopier hos SKAT.
Nye rutiner for ind- og udlæsning af sikkerhedskopier i SummaSummarum
I version 3.80 indføres bl.a. muligheden for automatisk sikkerhedskopiering. Dette har nødvendiggjort at sikkerhedskopifilerne fremover får et unikt navn for at undgå uhensigtsmæssige og fejlagtige filoverskrivelser
Det er meget vigtigt, at du løbende sikkerhedskopierer dit regnskab. Tjek reglerne for opbevaring af regnskab og sikkerhedskopier hos SKAT.
Fra version 3.xx, og til 3.70 har sikkerhedskopifilerne altid haft samme navn:
summa.bck
summa.ID
I version 3.80 de få et navn baseret på regnskabets (mappe) nummer, regnskabets navn, dato, nummer sikkerhedskopi af regnskabet på datoen.
Eksempel:
12_Visma Avendo 2011_060411_1.bck
12_Visma Avendo 2011_060411_1.ID
Har du behov for at sende sikkerhedskopier til andre SummaSummarum brugere, eksempelvis din revisor, skal du derfor være opmærksom på følgende problemstillinger:
Indlæsning af ældre sikkerhedskopier i 3.80?
Du kan sagtens modtage og indlæse sikkerhedskopier som er skabt i ældre versioner i den nye 3.80. Tager du en ny og sender retur omdøbes de dog i henhold til den nye filnavn struktur.
Indlæsning af sikkerhedskopier skabt i 3.80 i en ældre version?
Du kan IKKE uden videre indlæse sikkerhedskopier som skabt i version 3.80 i en ældre udgave af SummaSummarum.
Sikkerhedskopi kan ikke indlæses i SummaSummarum
Beskrivelse:
Ved forsøg på indlæsning af sikkerhedskopi, får jeg beskeden “SummaSummarum fandt ikke en gyldig sikkerhedskopi”.
Løsning:
Kontrollér, at du har valgt det medie og den mappe, hvor sikkerhedskopien er placeret. Kontrollér, at sikkerhedskopien består af to filer, “summa.bck” og “summa” eller “summa.id” (SummaSummarum 2). Hvis filerne fx har fået tilføjet tal til navnet (fx fordi du har modtaget flere sikkerhedskopier pr. e-mail), så fjern tallene.
VIGTIGT! Du må ikke fjerne endelsen “.id”. Den sikrer, at sikkerhedskopien ikke indlæses i SummaSummarum 1, som har et andet datafilformat end version 2.
Jeg kan stadigvæk ikke indlæse min sikkerhedskopi
Kontrollér, at du har valgt det medie og den mappe, hvor sikkerhedskopien er placeret. Kontrollér, at sikkerhedskopien består af to filer, “summa.bck” og “summa” eller “summa.id” (SummaSummarum 2 og SummaSummarum 3, til og med version 3.7).
Hvis filerne fx har fået tilføjet tal til navnet (f.eks., hvis du har modtaget flere sikkerhedskopier pr. e-mail), så fjern tallene.
I SummaSummarum 3, version 3.80 og derefter, hedder filformatet nu ”mappenr_regnskabsnavn_ddmmåå_x”.bck og ”mappenr_regnskabsnavn_ddmmåå_x”.ID, eks. 56_Visma Avendo 2011_220811_1
Mappenr.: Er lig det nummer, som regnskabet ligge i, i SummaSummarum.
Firmanavn: Er lig det navn, som står under firmaoplysninger i regnskabet.
X: Er lig et løbe nummer fra 1 til og med 20
NB! Husk, at i SummaSummarum fra version 3.80 findes der også en SYSTEMSIKKERHEDSKOPI, og filerne hedder SummaSystemKopi_ddmmåå_x.sbck & SummaSystemKopi_ddmmåå_x.ID
Ved sikkerhedskopiering slettes poster mv. i SummaSummarum
Beskrivelse:
Når jeg vil oprette en sikkerhedskopi, slettes det arbejde, jeg har lavet.
Løsning:
Dette sker, hvis du vil lave en sikkerhedskopi på et medie eller et sted, som i forvejen indeholder en sikkerhedskopi, og du vælger “Gendan fra sikkerhedskopi…” i stedet for “Opret sikkerhedskopi…”. I stedet for at oprette en sikkerhedskopi af det eksisterende regnskab, overskrives regnskabet af en ældre version, hvorfor alt der er lavet siden, bliver overskrevet. Hvis man læser, hvad der står i dialogboksen, efter man har foretaget sit valg, vil man opdage fejlen, men ellers er der en anden måde at undgå at vælge forkert: Opret altid en sikkerhedskopi ved at anvende knappen “Opret sikkerhedskopi” i værktøjslinjen. Der er ikke nogen knap til at gendanne et regnskab, så der er ingen fare for forveksling.
Hvordan kan jeg redde posteringer uden sikkerhedskopi i SummaSummarum
Beskrivelse:
Er der nogen måde hvorpå jeg kan redde mine posteringer, hvis jeg ikke har taget en sikkerhedskopi, eller jeg har kun taget een, og disketten viser sig at være defekt?
Løsning:
Da alle kladdelinjer gemmes i filen “kladder.dat”, kan du formentlig redde dine finansposteringer, hvis denne fil er intakt. Gør følgende:
1. Noter hvilken mappe det defekte regnskab ligger i. Du kan se, hvilken mappe regnskabet ligger i Filer -> Egenskaber for regnskab -> “Generelt” -> “Placering”. Kan du slet ikke åbne regnskabet, må du gennemse alle mapperne med regnskaber i Windows Stifinder. Hvis du ikke har valgt at data skal placeres et andet sted, ligger regnskabsmapperne i den mappe, hvor du har installeret SummaSummarum. Hvert regnskab har sin egen nummererede mappe. Mapperne “-1″ og “0″ behøver du ikke kigge i. Det er de medfølgende eksempelregnskaber. Du finder navnet på regnskabet i filen “regnskab.dat”, som åbnes i programmet Notesblok.
2. Opret et nyt regnskab.
3. Notér hvilken mappe det ligger i (se pkt. 1).
4. Luk SummaSummarum.
5. Kopier filen kladder.dat fra mappen med dit defekte regnskab til mappen med det nye regnskab og omdøb den til “kladde.dat”.
6. Åbn regnskabet i SummaSummarum. Alle kladdelinjer er nu indlæst i kladden klar til at bogføre.
